Hvilke sygdomme behandles i dag?

Når man taler om de sygdomme der i dag behandles med stamceller, er der flere parametre man skal være opmærksom på at skelne imellem. Vigtigt er det at huske, at stamcellerne kan komme fra forskellige kilder. De mest anvendte kilder er knoglemarv og navlesnorsblod. Desuden skal man være opmærksom på, om den pågældende sygdom behandles med mesenkymale stamceller eller blodstamceller. Både mesenkymale stamceller og blodstamceller findes i navlesnorsblod og knoglemarv, men deres anvendelsesområder er forskellige. Sidste parameter er, at til behandling af nogle sygdomme anvendes bedst egne stamceller (autolog), og til andre anvendes bedst stamceller fra en donor (allogen).

Da de stamceller der findes i navlesnorsblod og knoglemarv minder meget om hinanden, kan de ofte bruges til de samme typer af behandlinger. Derfor findes der kun én officiel international liste over de sygdomme der er blevet behandlet med blodstamceller, som er den stamcelletype der indtil videre overvejende er anvendt i sygdomsbehandling. Stamceller fra navlesnor og knoglemarv er således i dag anvendet til behandling af mindst 79 forskellige sygdomme ^[1].

Stamceller fra eget  navlesnorsblod er pr. marts 2010 anvendt til behandling af 24 forskellige sygdomme ^[2], blandt andet diabetes type 1 ^[3] og cerebral parese (spastisk lammelse) ^[4].

I første halvdel af 2009 oversteg antallet af behandlinger med navlesnorsstamceller for første gang antallet af behandlinger med knoglemarvsstamcelleri USA ^[5].Stigningen hænger sammen med, at der globalt er flere og flere navlesnorsportioner tilgængelige i offentlige og private stamcellebankerog at stamceller fra navlesnorsblod accepteres bedre af kroppens immunsystem end stamceller fra knoglemarv og dermed ikke giver så mange bivirkninger ^[6].

Blodsygdomme

De sygdomme, man har størst erfaring med at behandle med stamceller i dag, er blodsygdomme. Blodstamceller fra knoglemarv har i flere årtier været standardbehandling i forbindelse med fx leukæmi (blodkræft). Teknikken med behandling og nedfrysning af stamceller fra navlesnorsblod har været udviklet og benyttet siden 1980’erne. Den første transplantation i verdenfandt sted i Frankrig i 1988 ^[7] og siden da har man også anvendt blodstamceller fra navlesnoren til behandling af blodsygdomme.

Hvis man lider af en blodsygdom som fx leukæmi vil man i de fleste tilfælde ikke kunne anvende sine egne navlesnorsstamceller men skal bruge donorstamceller. Her er stamceller fra en søskende med stor sandsynlighed det allerbedste, fordi der er 25 % sandsynlighed for, at vævstypen er 100 % identisk med det syge barns. Stamceller fra navlesnorsblod kan bruges, hvis der er cirka 60 – 100 % match til vævstypen hos den der skal behandles ^[8]. Selvfølgelig tilstræbes højest muligt match i hver enkelt situation.

Ikke-arvelige sygdomme

Egne stamceller kan anvendes til behandling af ikke-arvelige sygdomme, og her er ikke mindst de mesenkymale stamceller relevante. Mesenkymale stamceller bruges til opbygning af ødelagt væv og dermed til helbredelse af den tilgrundliggende sygdom (såkaldt regenerativ medicin). Det er også mesenkymale stamceller fra navlesnorsblod der er anvendt til de ovennævnte behandlinger af børn med neurologiske lidelser (bl.a. cerebral parese) og diabetes type 1.

Forventninger til fremtiden

Universitetshospitaler rundt omkring i verden har utallige studier i gang, der skal afklare, hvordan man kan anvende stamceller fra forskellige kilder (f.eks. navlesnorsblod, knoglemarv og fedtvæv) til behandling af store folkesygdomme som fx diabetes (sukkersyge), hjerte-kar-sygdomme, osteoporose (knogleskørhed) men også sygdomme som multipel sklerose, Parkinson, Alzheimer mv. ^[9] Mange af disse studier er allerede så langt, at der er iværksat eksperimentelle studier med behandling af mennesker ^[10].

Der er således mange spændende perspektiver forbundet med stamceller, men endnu kan der naturligvis ikke udstedes garanti for, hvilke yderligere konkrete sygdomme stamceller vil blive brugt til at behandle i fremtiden.

[1]  Parentsguidecordblood.org
[2]  Parentsguidecordblood.org
[3]  Diabetes Care 32(11):2041-2046 samtKlinik fur Kinder und JugendMedizin, Technical University, Munich.
[4]  A Randomized Umbilical Cord Blood Reinfusion in Children with Cerebral  Palsy, June 2010, at Duke University  Medical Center; Principal Investigator Joanne Kurtzberg
[5]  Broxmeyer HE. Cord blood hematopoetic stem cell transplantation. StemBOOK Cambridge, 2010.
[6]  Verneris MR, Miller JS, The Phenotypic and Functional Characteristics of Umbilical Cord Blood and Peripheral Blood Natural Killer Cells, Br J Haematol. 2009 October; 147(2): 185–191
[7]  Gluckman E. et al. Hematopoietic reconstitution in a patient withFanconi’s anemia by means of umbilical-cord blood from an HLA-identical sibling. N Engl J Med, 1989;321:1174-8
[8]  Boelens J and Rocha V. Biol Blood Marrow Transplant. 2009 May;15(5):618-25
[9]  Arien-Zakay H, Lazarovici P, Nagler A. Tissue regeneration potential in human umbilical cord blood. Best Pract Res ClinHaematol. 2010 Jun;23(2):291-303
[10]  clinicaltrials.gov