Hvorfor sikre sig?

Offentlig versus privat stamcellebank

Det vil være helt naturligt at spørge sig selv (og os) hvorfor man skulle betale for at få nedfrosset sit barns navlesnorsstamceller i privat regi, hvis der på et tidspunkt oprettes en offentlig stamcellebank med navlesnorsblod i Danmark.

Den altafgørende forskel på at sikre barnets navlesnorsstamceller hos StemCare i forhold til hos en offentlig bank er, at man til hver en tid har fuld råderet over de navlesnorsstamceller, man deponerer hos StemCare. Moderen har råderetten over stamcellerne til barnet fylder 18 år, hvorefter råderetten og ejerskabet overgår til barnet selv.

Med vævsforligelige stamceller til rådighed, vil man aldrig få problemer med at finde en egnet donor, hvis barnet i løbet af sit liv får behov for behandling med egne stamceller fra navlesnorsblod. Stamcellerne passer 100 % til det barn, de kommer fra, og kan typisk bruges til søskende, hvis vævstyperne matcher med 60 % eller mere [1]. Søskendematch er typisk relevant i forbindelse med behandling af fx blodsygdomme.

I Danmark har man i modsætning til fx USA, England, Frankrig og Tyskland endnu ikke fået etableret en offentlig stamcellebank til opbevaring af navlesnorsstamceller.

Når der er brug for stamceller til en behandling her i landet, vil hospitalet derfor forsøge at finde dem i en offentlig stamcellebank i udlandet - med mindre man har adgang til egne stamceller, der kan bruges til behandlingen. Det kan dog tage tid at finde en vævsforligelig stamcelledonor i de internationale, offentlige stamcellebanker. Tiden er en kritisk faktor, så det kan være problematisk at skulle vente i månedsvis, før man – måske – finder vævsforligelige donorstamceller.

Den dag, Danmark får en offentlig stamcellebank, vil den gravide blive stillet over for at skulle vælge mellem opbevaring af egne stamceller i privat regi eller donation til et offentligt internationalt stamcelleregister.

Til den tid skal man gøre sig det klart, at man ved donation af navlesnorsblod til en offentlig stamcellebank mister ejerskab og dermed råderet over de donerede stamceller. En donor kan derfor ikke regne med, at de donerede stamceller vil være tilgængelige for donor selv, hvis denne senere skulle få behov for dem.

[1]  Boelens J and Rocha V. Biol Blood Marrow Transplant. 2009 May;15(5):618-25