Vævstyper

Når man skal have behandling med stamceller, er det helt afgørende, at de stamceller der behandles med, matcher den patient, der skal modtage behandlingen. Man siger at der skal være vævstypematch eller vævstypeforligelighed . Dette er uanset om der er tale om stamceller fra navlesnorsblod eller knoglemarv. I modsat fald risikerer donorstamcellerne at afstøde patientens krop, og dette er en af de farligste bivirkninger ved at benytte ikke-forligelige vævstyper.

Der vil aldrig være risiko for afstødning, når man har en sygdom, der kan behandles med egne (autologe) stamceller, ligesom søskende med samme far og mor i mindst 25 % af alle tilfælde har matchende vævstype og dermed kan anvende hinandens stamceller.

Hvis man i forbindelse med en sygdom har behov for at blive behandlet med stamceller fra en donor (allogene stamceller), vil man – med mindre man har søskende med matchende vævstype – forsøge at finde disse i offentlige registre. Danmark råder endnu ikke over en national offentlig stamcellebank med navlesnorsblod, så derfor vil en søgning efter en matchende stamcelleportion foregå i det danske knoglemarvsregister og blandt udenlandske navlesnorsbanker og knoglemarvsregistre.

I de internationale banker og registre vil man efter 12 måneder have fundet en vævsforligelig stamcelledonor i 80 % af tilfældene ^[1]. Man skal således være opmærksom på, at der kan gå mange måneder med at skaffe vævsforligelige stamceller, ligesom der ikke kan gives garanti for, at man kan finde en egnet stamcelledonor til alle, der har behov.

Hvis man har egne navlesnorsstamceller opbevaret i en privat stamcellebank, er stamcellerne til rådighed når som helst og kan hurtigt bringes i anvendelse, hvis det skulle være nødvendigt.

[1]  World Cord Blood Congress, Marseille, France, November 4-7, 2010 (President: ElianeGluckman)