At man har rundet 70 år behøver ikke længere at være nogen hindring for at få en transplantation med stamceller, hvis man er ramt af kræft i blodet. Ifølge en international undersøgelse overlever lige så mange ældre som de lidt yngre efter en såkaldt minitransplantation. I dag har antallet af minitransplantationer overhalet de traditionelle og mere barske stamcelletransplantationer i Danmark.

Omkring 115 danskere for hvert år en transplantation med stamceller fra en donor. Behandlingen er patientens sidste håb om helbredelse, men er ofte forbundet med et meget barskt forløb. Derfor har behandlingen tidligere været forbeholdt patienter under ca. 55 år. Der er dog ingen grund til at ældre patienter ikke skal have muligheden, konkluderer en undersøgelse i tidsskriftet JAMA. Ifølge den har patienter, der får en såkaldt minitransplantation, samme overlevelse uanset om de er 60 eller 75 år.

En minitransplantation er en mildere udgave af den traditionelle stamcelletransplantation, som typisk ikke gives til patienter over 55 år. Ved en minitransplantation er forbehandlingen mindre skrap, og den eksisterende knoglemarv bliver derfor ikke udryddet af kemoterapien. I stedet overtager stamcellerne fra donoren langsomt cellerne i patientens egen knoglemarv. Det betyder også, at man ikke behøver at være isoleret i ugerne efter transplantationen.

Minitransplantationer giver mulighed for at helbrede patienter, som tidligere ville dø af deres kræftsygdom. Det er et fantastisk fremskridt, mener overlæge Niels Ebbe Hansen.

- At man kan tilbyde stamcelletransplantation helt op til 75 år er specielt spændende, fordi kræft i blodet oftest rammer ældre mennesker. Det er fantastisk, at man har fået den mulighed for hele den gruppe, som er mellem 55 og 75 år. Oven i købet ser alder ikke ud til at have betydning for hverken overlevelse eller risikoen for GVH – altså at det nye immunforsvar begynder at angribe kroppens egne celler, siger Niels Ebbe Hansen, overlæge og lægefaglig redaktør i Kræftens Bekæmpelse.

Dødssyge patienter bliver helbredt

Det er førende forskere fra Fred Hutchinson Cancer Research Center, der i en stor og meget grundig undersøgelse har set på udfaldet af minitransplantationer på lang sigt. Det har de gjort i samarbejde med andre, f.eks. med Lars Vindeløv fra Rigshospitalet, som har modtaget støtte af Kræftens Bekæmpelse.

I alt indgår data fra 372 patientforløb, og konklusionen er opløftende. Det spiller tilsyneladende ingen rolle, om patienten er mellem 60 og 64 år, 65-69 eller 70-75 år. I alle aldersgrupper var omkring en tredjedel i live fem år efter behandlingen.

- Selv om det umiddelbart kan lyde af få, er det en flot overlevelse. Der er tale om patienter med fremskreden sygdom, og mange af dem ville have en meget dårlig prognose uden en stamcelletransplantation, siger Niels Ebbe Hansen og tilføjer, at det bestemt ikke er nogen nem behandling.

Det, der derimod ser ud til at betyde mest for overlevelsen, er, hvor aggressiv sygdommen er, og om patienten samtidig lider af andre sygdomme. Således havde patienter med en mindre aggressiv leukæmi og uden andre sygdomme en femårsoverlevelse på 69 procent, mens dem med en mere aggressiv leukæmi og anden sygdom havde en femårsoverlevelse på 23 procent.

Flere danskere får en stamcelletransplantation

I Danmark blev de første minitransplantationer udført omkring år 2000. Behandlingen tilbydes primært ældre patienter op til cirka 70 år, men også til yngre patienter. Ca. 60 danskere får hvert år en minitransplantation, mens den traditionelle stamcelletransplantation gives til ca. 40 voksne og 15 børn.

I en ny video på cancer.dk kan kan man følge 37-årige Mikkel Holm Sørensen gennem hele det opslidende og uforudsigelige forløb, hvor han får en minitransplantation og kommer ud på den anden side. Se film

Stamcelletransplantation

Stamcelletransplantation med donorceller (allogen stamcelletransplantation) bruges til behandling af kræftsygdomme i blodet og knoglemarven. De hvide blodceller fra det nye immunforsvar dræber de kræftceller, som man ikke har kunnet udrydde med kemoterapi.

Inden transplantationen bliver man behandlet med en kraftig dosis kemoterapi, der både slår kræftcellerne og ens eksisterende knoglemarv ihjel. I nogle tilfælde får man også strålebehandling af hele kroppen.

Ved en minitransplantation bliver den eksisterende knoglemarv ikke udryddet af kemoterapien. I stedet overtager stamcellerne fra donoren langsomt cellerne i ens egen knoglemarv.

Stamcellerne fra donor får man gennem en kanyle i armen. Derefter venter man på, at de nye stamceller danner en ny knoglemarv.

Der udføres ca. 40 stamcelletransplantationer hos voksne om året og 15 hos børn. Stamcelletransplantation udføres hos patienter op til ca. 55 år. Over denne aldersgrænse er komplikationerne alvorligere og hyppigere end hos yngre.
Dertil kommer ca. 60 årlige minitransplantationer.

Knoglemarvstransplantation eller stamcelletransplantation?

Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven, men i dag er det muligt at høste stamcellerne direkte fra blodet. Derfor bruger man begrebet stamcelletransplantation i stedet for knoglemarvstransplantation.

Læs mere om stamcelletransplantation