Nyheder

Lovende stamcelleforsøg til behandling efter slagtilfælde

Et af de første kliniske forsøg med stamceller fra ReNeuron, som er kunstig udviklet i laboratoriet fra hjernevæv, til brug for behandling efter et slagtilfælde,  er klar til at gå videre til næste fase. Tre patienter på Glasgows Southern General Hospital i UK har fået sprøjtet lave doser med stamceller direkte ind i hjernen uden at få bivirkninger. Hermed er der banet vej for flere forsøg på nye patienter, og professor Keith Muir fra Glasgow Universitet, der leder forsøgene, håber inden for en overskuelig fremtid at kunne påvise, at stamceller kan hjælpe med at reparere ødelagt hjernevæv.

I løbet af det kommende år vil yderligere op til ni patienter blive injiceret med gradvist højere doser med stamceller, og forløber disse forsøg tilfredsstillende, forventer Keith Muir, at man – tidligst om 18 måneder – er klar til at iværksætte deciderede behandlingsforsøg på en større gruppe patienter. Keith Muir regner med, at en stamcellebehandling af patienter med slagtilfælde tidligst kan være alment tilgængelig om fem år under forudsætning af, at alle forsøg går som planlagt.

Ifølge The Stroke Association i UK dør hvert år omkring 67.000 mennesker i Storbritannien af et slagtilfælde, og slagtilfælde er den tredje hyppigste dødsårsag i England og Wales efter hjertesygdomme og kræft.
 

 (BBC, den 1. september 2011)

Læs mere på:  http://www.bbc.co.uk/news/health-14731682



StemCare støtter gennem
Dansk folkehjælps indsamling,
11.000 danske familier i julen.