|
Nyheder
Stamceller: Så langt er vi nåetStamceller er i mange år blevet brugt til behandling af f.eks. blodsygdomme og sygdomme i immunforsvaret. Med andre sygdomme kan der stadig gå op mod 20 år, før vi ser resultater. For eksempel går der formentlig 10-20 år, før stamceller kan bruges i behandlingen af sukkersyge, eller før forskerne har kortlagt stamcellerne bag kræftsvulster. På andre områder er forskerne relativt tæt på at kunne bruge stamceller til nye behandlinger. Det er for eksempel i dag muligt at udvikle knogler, brusk, sener, fedtvæv og nye blodkar af mesenkymale stamceller. Status på forskning med forskellige stamcelletyper Forskningen inden for embryonale stamceller (stamceller fra befrugtede æg) er stadig meget på grundforskningsniveau, og behandlingsmetoder udviklet på baggrund af embryonale stamceller ligger formentlig 10-20 år ude i fremtiden. Ulempen ved embryonale stamceller er, at de kan være svære at styre under transplantationer. Bloddannende - eller hæmopoietiske – stamceller er stamceller fra knoglemarv og navlesnorsblod. Denne type stamceller har man brugt i 50 år i forbindelse med behandlingen af sygdomme i immunforsvaret og blodsygdomme. De mesenkymale stamceller (som også findes i bl.a. knoglemarv og navlesnorsblod; red.) er - efter bloddannende stamceller - den type stamceller , som forskningsmæssigt er længst fremme i forhold til behandling af patienter. Mesenkymale stamceller kan udvikles til at blive til knogler, brusk, sener og fedtvæv, og derudover kan de bruges til at styre heling af væv eller kroniske sår. Allerede i dag bliver der lavet mange forsøg på mennesker, og ifølge stamcelleforsker Trine Fink fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, forventer forskerne, at mesenkymale stamceller bruges i behandlinger i løbet af 3-5 år. Ifølge Trine Fink er grundforskning i stamceller uhyre nødvendig, for uden den ville man ikke kunne udvikle lægemidler. ’Hertil kommer, at grundforskning giver uventede muligheder, og vi skal huske, at nogle af de succeser, vi har i dag, skyldes forskning, der er lavet for 20 år siden’, fortæller Trine Fink.. (Videnskab.dk den 26. september 2011) Læs mere på: http://videnskab.dk/krop-sundhed/stamceller-sa-langt-er-vi-naet |
|
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
© StemCare A/S ∙ Sauntesvej 13 ∙ 2820 Gentofte ∙ Telefon 70 25 71 21 ∙ info@stemcare.dk ∙ CVR 27 35 28 47
|