|
Nyheder
StemCare tager afstand fra usikker stamcellebehandlingStemCares forskere og lægefaglige advisory board advarer kraftigt mod brug af stamceller til usikre stamcellebehandlinger i udlandet. ’Hvis nogen kontakter os med et specifikt behandlingsproblem, kan vi tilbyde at lade vores forskere og lægefaglige advisory board undersøge, hvad status er på området, så vi kan informere om forskningen og eventuelle eksperimentelle kliniske behandlinger. Men skulle vi opleve, at nogen henvender sig for at få deres barns navlesnorsstamceller udleveret til en konkret udokumenteret behandling, vil vi på det kraftigste fraråde det, og så håber jeg, at man vil tænke sig om en ekstra gang og takke nej, selvom forældrene har den fuld råderet over de stamceller, de har deponeret hos os. Der er ikke tvivl om, at der parallelt med den massive og seriøse forskningsindsats og ved siden af de dokumenterede behandlingsmuligheder eksisterer en broget skare af udbydere, der giver falske håb til mennesker, der er syge og dermed i en sårbar situation. Det er også derfor, vi stiller os til rådighed med vejledning, så vi kan hjælpe med at vurdere kvaliteten af disse tilbud’, fastslår Lisbeth Juhl Christensen. I de 9 år, StemCare har eksisteret, har virksomheden endnu aldrig oplevet at blive kontaktet af forældre, der ønsker deres barns navlesnorsstamceller udleveret til en udokumenteret behandling. StemCare, den 7. oktober 2011 |
|
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
© StemCare A/S ∙ Sauntesvej 13 ∙ 2820 Gentofte ∙ Telefon 70 25 71 21 ∙ info@stemcare.dk ∙ CVR 27 35 28 47
|